Talrige Fortællinger er et fleksibelt koncept, hvis indhold tilpasses fra kirke til kirke efter behov. De 24 opgaver i bogen består dels af grundopgaver om emner som konfirmation, vielse og altergang, dels af nye opgaver som tegnes og skrives med udgangspunkt i den enkelte kirkes fortællinger.
Opgaverne fordeles på otte dobbeltsider og 16 enkeltsider, med tilhørende tips og løsninger bagest i bogen. I alt er bogen på 48 sider, med et format på 20 x 20 cm.
Klassetrin
Opgavernes sværhedsgrad tilpasses efter ønske fra 3. op til 6. klassetrin.
Fag
Man kan vælge at vinkle udelukkende på matematikken, eller man kan vælge også at inddrage fag som f.eks. dansk, musik og billedkunst.
Eksempelvis er opgaverne i "Talrige fortællinger om Middelfart Kirke" hovedsageligt logisk/matematiske, mens "Finurlige Fortællinger om Sankt Nicolai Kirke" har et miks af tværfaglige emner.
Ekstramateriale
Kopiark udarbejdes til opgaver, hvor eleverne skal farvelægge eller klippe og klistre.